Til vores hastigt voksende kontor i Måløv søger Datapro A/S en forretningskonsulent til Microsoft Dynamics NAV.
Jobprofil – det ledige job
Som konsulent spænder opgaverne fra indledende rådgivning af kunden, analyse og implementering til efterfølgende støtte i brugen af løsningen. Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver analyse og dokumentation af kundernes forretning og behov samt implementering og opgradering af Microsoft Dynamics NAV. Jobbet er meget alsidigt og derfor vil dine fremtidige udfordringer i høj grad afhænge af, hvem du er, hvad du kan og hvad du vil.
Personprofil – den ideelle ansøger
Du vil indgå i en travl hverdag og derfor forventer vi, at du er en udadvendt, opsøgende og lyttende holdspiller med evne til at sætte sig ind kundernes forretning og løsningsbehov. Vigtigt er det, at du med dit store engagement kan være kundens sparringspartner og bidrage til udvikling af kundens forretning.
Du har desuden gode kommunikationsevner, såvel sprogligt som skriftligt, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne projekter og kunder.
Vi forestiller os, at du i dag arbejder som Microsoft Dynamics NAV forretningskonsulent gerne med en baggrund som revisor, regnskabschef eller anden relevant uddannelse. Din erfaring tæller mindre end dit gå-på-mod, fleksibilitet og evne til at tage nye initiativer. Dog forventer vi, at du har et indgående kendskab til økonomi og virksomhedsstyring, og mindst 4 års erfaring med NAV.
Virksomhedsprofil – det tilbyder Datapro
Et udfordrende og spændende job i en virksomhed i udvikling. Datapro er kendetegnet ved en unik kombination af godt arbejdsmiljø, dygtige medarbejdere og prioritering af størst mulig værdiskabelse. Vores tankesæt tager udgangspunkt i, at vi er til for at forbedre vores kunders effektivitet og konkurrenceevne. Vi tilbyder et inspirerende og uformelt miljø med gode kolleger, hvor du selv får indflydelse på din hverdag. Vi tror på at tage ansvar for medarbejderne – ikke tage det fra dem.
Læs mere om hvad Datapro i øvrigt kan tilbyde her.
Kontakt
Yderligere information om stillingen får du hos vicedirektør Rasmus Toft på telefon 4435 0000.
Send din ansøgning mærket ”NAV forretningskonsulent” pr. e-mail eller brev.
Tiltrædelse: Snarest
Datapro A/S
Måløv Byvej 229 M
DK-2760 Måløv
Telefon: 4435 0000